Tidsbestilling pr. telefon
klinikken har åben
Har du spørgsmål, så ring 43 45 48 48

Slip for smerterne med en rodbehandling nær Vallensbæk

Av! Av! Tandpine er desværre noget, mange danskere har oplevet. En sådan ulidelig smerte skyldes ofte en betændelsestilstand i tandens nerve, der kan resultere i stærk tandpine og øget følsomhed overfor både kulde og varme. En sådan betændelsestilstand kan behandles med en rodbehandling, så du bliver smerterne kvit. Vi guider nedenfor til, hvad symptomerne er, og hvornår en rodbehandling er et ideelt valg.

Hvorfor og hvornår skal en rodbehandling foretages?

Stærk smerte i tænderne og et efterfølgende behov for en rodbehandling skyldes ofte, at caries (et hul i tanden) når helt ned til tandnerven. Dette hul tillader, at en øget mængde bakterier når ned til tandnerven og potentielt forårsager en betændelsestilstand i nerven. En rodbehandling kan desuden også være nødvendig, hvis der før har været et dybt hul i tanden, og fyldningen herfra ligger for tæt på nerven. Hvis du har fået et hårdt slag, og tanden efterfølgende oplever traume, kan en rodbehandling også være nødvendig.

Hovedskyldnerne er altså bakterier og disses affaldsstoffer, som giver en kronisk betændelse i selve tandnerven. Betændelsen medfører store smerter, der kun kan udbedres ved et indgreb hos tandlægen. Det er yderst vigtigt, at den betændte nerve fjernes, hvis ikke bakterierne skal sprede sig yderligere i tanden og potentielt forårsage rodspidsbetændelse.

Vi anbefaler, at man kontakter sin tandlæge, så snart man mærker de stærke smerter og fatter mistanke om, at der er noget galt. Hvis man agerer hurtigt og foretager et tidligt indgreb, kan man nemlig sørge for, at der sker mindst mulig skade på tanden.

Hvordan ved jeg, om mine smerter stammer fra betændelse i tandnerven?

Der er en række symptomer, du skal være ekstra opmærksom på:

  • Du vil opleve en meget stærk tandpine. Tandpinen kan brede sig til øret, kæbehulen eller sågar opfattes som hovedpine.
  • Du vil opleve smerte, når du tygger mad eller synker.
  • Du vil opleve stærk smerte fra tanden, når den kommer i kontakt med kulde eller varme. Nerven vil være ekstra blottet og derfor følsom, hvilket kommer til udtryk ved stærke sammentrækninger, når du spiser eller drikker enten varmt eller koldt.

Såfremt du oplever nogle af disse symptomer, anbefaler vi, at du hurtigt søger hjælp og rådgivning hos din tandlæge.

Hos Glostrup Tandplejecenter står vi altid klar til at rådgive dig om, hvorvidt din tandpine kan afhjælpes ved en rodbehandling. Søger du en tandlæge nær Vallensbæk, der kan rådgive dig om rodbehandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Indkaldelse pr. e-mail

Vi har muligheden for indkaldelse pr. e-mail.

Patienter der ønsker dette, bedes venligst henvende sig til personalet i receptionen og oplyse deres mailadresse.

SMS-service

Vi har SMS service her på klinikken.

Det betyder, at du nu kan blive husket på din tid, via en SMS. Hvornår du vil have en SMS som påmindelse, bestemmer du selv. Du skal blot tilmelde dig på klinikken.

Ramt af tandlægeskræk?

Hos Glostrup Tandplejecenter har vi fokus på at skabe trygge rammer for vores patienter.

Lider du af tandlægeskræk, sørger vores dygtige tandplejeteam for at værne om dine behov, så du kan føle dig tryg ved en behandling.