Tidsbestilling pr. telefon
klinikken har åben
Har du spørgsmål, så ring 43 45 48 48

Sådan undgår du dannelse af tandsten

Vi danner næsten alle sammen tandsten – unge som gamle, høje som lave. Det varierer dog, hvor meget vi hver især danner. Vi vil nedenfor søge at gøre dig klogere på, hvad tandsten er, og hvorfor det dannes. Vi vil også give tips til, hvordan du selv kan forebygge dannelse af tandsten.

Hvad er tandsten?

Tandsten, der i fagsprog kaldes calculus, er forkalkede bakterier og madrester. Med et fugtigt miljø og en temperatur på ca. 32 grader er vores munde intet mindre end et paradis for bakterier. Bakterier forekommer naturligt i munden, men hvis tænderne ikke børstes jævnligt, er der stor chance for, at bakterierne i løbet af en dag ophober sig, sættes sig på tænderne som plak og derefter forkalkes af kalk fra vores spyt. Det er denne forkalkning af bakterier og madrester, der danner tandstenene.

Den primære grund til dannelse af tandsten er altså dårlig mundhygiejne. Hvis dine tænder ikke er helt rene, er der chance for dannelse af tandsten. Det er altså vigtigt at opretholde en god mundhygiejne for at undgå, at plakken forkalkes og danner tandsten.

Hvordan ved jeg, om jeg har tandsten?

Du kan nemt selv tjekke, hvorvidt du har tandsten eller ej. Et godt tip er at køre din tunge frem og tilbage over dine tænder. Hvis du mærker, at overfladen føles ru, er det typisk et tegn på, at der ligger en tandstensbelægning og dækker tændernes flader. Der dannes oftere en større mængde tandsten på forsiden af de store kindtænder i overkæben, da mange ikke kommer helt derind med tandbørsten. Sørg derfor specielt for at tjekke disse tandflader.

Du vil desuden ofte også kunne se tandstene, da belægningen er både gullig og brunlig.

Såfremt du finder tandsten på dine tænder, er det vigtigt, at du sørger for at børste dem grundigt. Har plak siddet der i længere tid, er de resulterende tandsten umulige at fjerne med tandbørsten alene. I tilfælde hvor tandstene har dækket tænderne i en uges tid, er det nødvendigt at få foretaget en professionel tandrensning.

Gode råd til forebyggelse

En god mundhygiejne er altafgørende, hvis du vil undgå dannelse af tandsten. Børst gerne tænder to gange om dagen for at holde overfladerne rene. Sørg desuden også for at huske tandtråden, da denne sætter ekstra hårdt ind overfor plak. Det er også en god idé at mærke efter med tungen efter endt tandbørstning for at tjekke, at alle overfladen er helt rene. Som supplement til den daglige og hjemlige tandpleje er det en god idé at få foretaget jævnlige tandrensninger hos din lokale tandlæge.

Hos Glostrup Tandplejecenter står vi altid klar til yde kompetent vejledning og svare på hvad end spørgsmål, du måtte have angående tandsten og forebyggelse heraf. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, såfremt du har yderligere spørgsmål eller ønsker at bestille en tid hos en af vores dygtige tandlæger.

Indkaldelse pr. e-mail

Vi har muligheden for indkaldelse pr. e-mail.

Patienter der ønsker dette, bedes venligst henvende sig til personalet i receptionen og oplyse deres mailadresse.

SMS-service

Vi har SMS service her på klinikken.

Det betyder, at du nu kan blive husket på din tid, via en SMS. Hvornår du vil have en SMS som påmindelse, bestemmer du selv. Du skal blot tilmelde dig på klinikken.

Ramt af tandlægeskræk?

Hos Glostrup Tandplejecenter har vi fokus på at skabe trygge rammer for vores patienter.

Lider du af tandlægeskræk, sørger vores dygtige tandplejeteam for at værne om dine behov, så du kan føle dig tryg ved en behandling.