Tidsbestilling pr. telefon
klinikken har åben
Har du spørgsmål, så ring 43 45 48 48

Sådan slipper du af med din tandlægeskræk

Mange føler den – angsten. Håndfladerne er klamme af sved, hjertet banker, du har ondt i maven, kvalmen melder sig, og du kan næsten ikke trække vejret. Hvis du føler sådan, når du nærmer dig din tandlægepraksis inden en aftale, lider du muligvis af odontofobi. Odontofobi, der i daglig tale blot kaldes tandlægeskræk, dækker over en ekstrem angst for tandlægen. For mange er odontofobi en meget tabubelagt og skamfuld fobi, man helst ikke snakker om. Mange ved imidlertid ikke, at det er en ret udbredt fobi. Faktisk lider omtrent 10% af hele Danmarks befolkning af odontofobi, imens 30% udtrykker mild angst, frygt og nervøsitet for tandlægebesøget.

Er du en af de 40% så fortvivl ej! Hos Glostrup Tandplejecenter sætter vi en ære i at hjælpe dig med at bekæmpe angsten. Nedenfor opstiller vi derfor 3 gode råd til, hvordan du kan minimere angsten forbundet med tandlægebesøget.

3 råd til at slippe af med din tandlægeskræk

  1. For det første er det vigtigt, at du erkender din angst og ikke blot gemmer den af vejen. Husk på, at 40% af Danmarks befolkning heller ikke synes, at det er det fedeste at gå til tandlægen, så du er langt fra den eneste. Det er en god idé at sige til din tandlæge, at du ikke er helt tryg ved situationen – så kan han/hun bedre hjælpe dig.
  2. I forlængelse heraf kan du med fordel bede din tandlæge forklare præcist, hvordan behandlingen skal foregå, og hvad han/hun foretager sig. For at du hele tiden kan føle dig tryg, kan I eventuelt aftale et signal – eventuelt en hånd i vejret, så du altid kan signalere, hvis du ønsker at holde en pause.
  3. Vælg en tandlæge, du har tillid til. Mange klinikker specialiserer sig i behandling af patienter med odontofobi, og som derfor tager sig god tid til at lytte til samt tage hensyn til dine bekymringer.
  4. Slutteligt er det en god idé at få regelmæssige konsultationer, så du vænner dig til tanken om at skulle til tandlægen. Start eventuelt med små tandeftersyn, så du lidt efter lidt bliver tryg ved tandlægen og omgivelserne.

Andre metoder til at reducere angsten tæller afspændingsøvelser, tænke positive tanker og hermed reducere de kropslige angstreaktioner samt søge professionel hjælp. Hos Glostrup Tandplejecenter sætter vi i en ære i at hjælpe dig med at tackle din tandlægeskræk. Vi mener nemlig, at åbenhed og dialog omkring den enkelte persons ønsker og bekymringer er vejen til et godt og trygt forløb.

Du er altid velkommen til at kontakte os, såfremt du har yderligere spørgsmål til, hvordan vi håndterer patienter med odontofobi, eller hvis du har lyst til at dele dine bekymringer. I fællesskab sammensætter vi et trygt og sikkert forløb, der sikrer dig flotte tænder og en god mundhygiejne – helt uden svedige håndflader eller hjertebanken.

Indkaldelse pr. e-mail

Vi har muligheden for indkaldelse pr. e-mail.

Patienter der ønsker dette, bedes venligst henvende sig til personalet i receptionen og oplyse deres mailadresse.

SMS-service

Vi har SMS service her på klinikken.

Det betyder, at du nu kan blive husket på din tid, via en SMS. Hvornår du vil have en SMS som påmindelse, bestemmer du selv. Du skal blot tilmelde dig på klinikken.

Ramt af tandlægeskræk?

Hos Glostrup Tandplejecenter har vi fokus på at skabe trygge rammer for vores patienter.

Lider du af tandlægeskræk, sørger vores dygtige tandplejeteam for at værne om dine behov, så du kan føle dig tryg ved en behandling.